Referat af den ordinære generalforsamling i Foreningen Shop2Help 28. marts 2003

 

1. Valg af dirigent og referent

 

Daniel Andersen var referent og dirigent.

 

2. Bestyrelsens beretning for år 2002

 

Herunder er de vigtigste punkter af bestyrelsens beretning:

 

Foreningen Shop2Help blev stiftet 3. september 2002, og det blev besluttet at overskuddet fra foreningen skulle doneres til Børnefonden.

 

I slutningen af 2002 havde foreningen ca. 30 annoncører.

 

Bestyrelsen har siden stiftelsen betalt alle foreningens udgifter. Dette drejer sig om hovedsageligt om udgifter til webhotel og domænenavne.

 

Foreningen tjente 845 kroner i de ca. 3 måneder der gik fra stiftelsen til regnskabsårets afslutning, overskuddets størrelse er ikke tilfredsstillende og bestyrelsen håber og vil arbejde for at overskuddet vil være større i 2003.

 

I år 2002 har foreningen ikke fået udbetalt nogen af de indtægter foreningen har haft i år 2002. Overskuddet er derfor ikke blevet doneret til Børnefonden, men bogført som henlæggelser med det formål at donere pengene til Børnefonden når Shop2Help modtager pengene fra annoncørerne.

 

Foreningen er blevet inddraget i en strid med Unite2Help Aps Angående Foreningen Shop2Helps navn og domænenavn. Unite2Help Aps mener at Foreningen Shop2Helps domænenavne kræner Unite2Help Aps varemærkerettigheder. Dette mente bestyrelsen ikke var tilfældet og slutningen af 2002 blev striden om domænet shop2help.dk stadig behandlet i Klagenævnet for Domænenavne.

 

3. Regnskabet forelægges til godkendelse

 

Alle medlemmer havde fået udleveret en kopi af regnskabet, inden mødet på General forsamlingen. Regnskabet blev godkendt.

 

4. Forslag

 

1.      Bestyrelsen indskyder 500 kroner i foreningen. Indskuddet skal bruges til at finansiere foreningens drift i år 2003.

2.      Alle foreningens indtægter skal bruges til at støtte uddannelse i den 3. Verden, driften skal finansieres af foreningens indskudskapital eller kontingent indbetalt af medlemmerne.

3.      Første sætning i vedtægternes paragraf 4 ”Bestyrelsen bestemmer ved hver generalforsamling om der skal optages medlemmer i perioden indtil næste generalforsamling.”  slettes.

4.      Sætningen ”Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemsskab kan afgive stemme på generalforsamlingen”  ændres til ”Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt kontingent kan afgive stemme på generalforsamlingen”

5.      Foreningen skal i 2003 støtte Børnefondens skolebyggeri med foreningens indtægter i 2003.

 

Alle forslagene blev vedtaget.

 

5. Fastsættelse af kontingent

 

Bestyrelsen foreslår at der ikke betales kontingent i 2003. Derimod indskyder bestyrelsen 500 kroner i foreningen. Dette er efter bestyrelsens overbevisning nok til at finansiere foreningens drift i år 2003.

 

Forslaget blev vedtaget.

 

6. Valg af bestyrelse

 

Daniel Andersen blev valgt til næstformand og Susanne Reinemer blev valgt til formand.