Referat af den ordinære generalforsamling i
Foreningen Shop2Help 26. marts 2004.
1. Valg af dirigent
og referent.
Daniel Andersen blev valgt til dirigent, Susanne Reinemer blev valgt til referent.
2. Bestyrelsens
beretning om år 2003.
Herunder er de vigtigste punkter af bestyrelsens beretning:
- Tvisten mellem Shop2Help og Unite2Help om domænet Shop2Help faldt ud til Shop2Helps fordel. Foreningen beholder derfor domænet.
- I 2003 blev foreningens udgifter betalt af bestyrelsen.
- Foreningens indtægter i 2003 var 12.338 kroner. Bestyrelsen glæder sig over dette resultat, men mener dog ikke at det lever op til foreningens potentiale.
- Der blev doneret 7450 kroner til Børnefondens skolebyggerier. Foreningens overskud på 5520 kroner blev bogført som henlagt for at blive doneret på et senere tidspunkt (Er endnu ikke udbetalt af annoncørerne).
- Bestyrelsen har på vegne af Shop2Help indledt forhandlinger med banken Merkur om et gensidigt samarbejde.
3. Regnskabet
forelægges til godkendelse.
Alle medlemmer af Shop2Help havde fået udleveret en kopi af regnskabet inden generalforsamlingen.
Regnskabet blev godkendt.
4. Forslag
Det blev foreslået at følgende punkter skal være målsætninger for Shop2Help i år 2004:
- Markedsføringen skal intensiveres for at øge antallet af hjemmesidens daglige brugere. Dog stadig med henblik på, at omkostningerne for foreningens medlemmer holdes nede. Markedsføringen skal foregå såvel offline som online. Næstformand Daniel Andersen vil i fremtiden være ansvarlig for online markedsføringen, imens formand Susanne Reinemer vil være ansvarlig for offline markedsføringen.
- Foreningen vil i
2004 fortsat støtte Børnefondens skolebyggeri med foreningens
indtægter.
5. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår at
der ikke betales kontingent i 2004. Bestyrelsen betaler selv de løbende
udgifter i løbet af året.
Forslaget blev vedtaget.
6. Valg af bestyrelse
Daniel
Andersen blev genvalgt til næstformand og Susanne Reinemer blev genvalgt
til formand.
7. Ansvarsområder
Hjemmesidens tekniske vedligeholdelse, kontakten med hjemmesidens online annoncører samt online markedsføringen varetages i år 2004 af næstformand Daniel Andersen.
Alle andre opgaver, her i blandt kontakten med børnefonden, banker og medier, samt offline markedsføringen varetages i år 2004 af formand Susanne Reinemer.