Referat af foreningen shop2help.dk ordinære generalforsamling den 12. april 2008




Deltagere:


Susanne Reinemer (Formand & Referent)

Daniel Nikolai Sinding Andersen (Næstformand & Dirigent)

Michael Skov (Ekstern Rådgiver)




1. Valg af dirigent og referent.


Daniel Andersen blev valgt til dirigent, Susanne Reinemer blev valgt til referent.




2. Bestyrelsens beretning om år 2007.


Herunder de vigtigste punkter:


Da bestyrelsen igennem en længere periode har været inaktive grundet andre erhverv, er tidligere års målsætninger ikke blevet opfyldt. Under denne periode har shop2help været selvkørende, men indtjeningen har, på trods af manglende opdatering været lidt større end de tidligere år. I lyset af den manglende opdatering har indtjeningen været tilfredsstillende og vil sædvanen tro blive doneret til Børnefondens uddannelses projekter i underudviklede regioner. Der henvises til regnskabet for 2007 for yderligere oplysninger.



3. Regnskabet for 2007 forelægges til godkendelse.


Alle medlemmer af Shop2Help havde fået udleveret en kopi af regnskabet inden generalforsamlingen. Se hele regnskabet her på hjemmesiden


Samlede indtægter for 2007: 8076 kr

Samlede donationer for 2007: 8000 kr, heri indgår også overskud fra tidligere år


Bogført og henlagt til senere donation: 428 kr


Regnskabet blev godkendt.




4. Vedtagelser


Bestyrelsen vil i kommende perioder igen være aktiv hvorfor shop2help i fremtiden vil blive regelmæssigt opdateret og vedligeholdt. Forventningen er at indtjeningen og dermed donationerne vil stige.


Der er ingen ændringer i foreningens målsætninger eller vedtægter. Dvs. at 100% af indtægterne der er et resultat af brugernes køb igennem shop2help stadig vil blive doneret til organisationer og projekter der fremmer uddannelse i den 3. Verden. Foreningen vil fortsat støtte Børnefondens skolebyggeri med foreningens indtægter.


De følgende vedtagelser er derfor alene udtryk for et ønske om at effektivisere shop2helps nuværende koncept:



Shop2help får nyt visuelt design


Shop2helps design er forældet hvilket potentielt kan skade foreningens troværdighed. Det blev derfor besluttet at hjemmesiden skal have et nyt visuelt design. De hermed forbundne omkostninger betales af foreningens frivillige bestyrelse og vil ikke blive pålagt foreningen i sig selv. Bestyrelsen vil i samarbejde med en ekstern rådgiver selv påtage sig det hermed forbundne arbejde. Opgavefordelingen og ansvarsområder i forbindelse med hjemmesidens nye design lyder som følgende:


Susanne Reinemer: Visuelt design og grafiske elementer.

Tekstforfatter


Daniel Nicolai Sinding Andersen: Eksekvering af visuelt design


Michael Skov (ekstern rådgiver): Eksekvering af visuelt design


Shop2help skal jævnligt opdateres


Listen over annoncører og samarbejdspartnere skal i fremtiden opdateres jævnligt for at øge antallet af shop2helps besøgende og dermed foreningens indtjening. Opgavefordeling og ansvarsområder i forbindelse med hjemmesidens opdatering lyder som følgende:


Susanne Reinemer: TradeDoubler affiliates manager


Daniel Nicolai Sinding Andersen: Affiliates manager



Genbeslutning: Annonceindtægterne


Foreningen besluttede sig i 2004 for at sælge bannerannoncer på foreningens hjemmeside. Indtægten fra disse annoncer skulle bruges til at finansiere og markedsføre foreningens drift med henblik på at øge antallet af shop2helps besøgende. Foreningen vil på ny forsøge at realisere denne målsætning i 2008. Opgavefordelingen og ansvarsområderne i forbindelse med annonceindtægterne lyder som følgende:


Daniel Nicolai Sinding Andersen: Annonce- og Markedsføringsmanager


Revisor godkendelse:

Foreningen vil undersøge muligheden for at få en revisor på foreningens regnskaber. Dette sker med henblik på at øge foreningens troværdighed. En revisor vil derfor skulle kunne finansieres udenom foreningens almindelige indtægter, da de indtægter der er et resultat af brugernes køb stadig vil blive doneret ubeskåret til organisationer og projekter der fremmer uddannelse i den 3. Verden. Det vil derfor blive undersøgt om foreningen kan få en revisor på regnskaberne igennem et sponsorat eller lignende.




5. Fastsættelse af kontingent

 

Bestyrelsen foreslår at der ikke betales kontingent i 2008. Bestyrelsen påtager sig fortsat de løbende udgifter i forbindelse med hjemmesiden almindelige vedligeholdelse.

 

Forslaget blev vedtaget.



 

6. Valg af bestyrelse

 

Daniel Andersen blev genvalgt til næstformand og Susanne Reinemer blev genvalgt til formand.




7. Ansvarsområder


De forskellige ansvarsområder vil løbende blive fordelt imellem foreningens bestyrelse og medlemmer. Den foreløbige ansvarsfordeling i forbindelse med foreningens nye initiativer kan ses i ovenstående under foreningens vedtagelser for 2008.


Alle andre opgaver, her iblandt hjemmesidens tekniske vedligeholdelse, kontakten med børnefonden, banker og medier, samt markedsføringen varetages i år 2008 af formand Susanne Reinemer og næstformand Daniel Nicolai Sinding Andersen.